Om CISTAS

Civilsamfundet i statens skygge

- Om det danske civilsamfunds tilblivelse, udvikling og aktualitet: Hvilken rolle har civilsamfundet spillet i udviklingen af den moderne stat og velfærdsstaten? Hvilken rolle spiller civilsamfundet i dag og hvilken rolle kan det få i fremtiden?

Et tværfagligt forsknings -og formidlingsprojekt Juni 2014 - Juni 2019.

Ledet af Lars Bo Kaspersen, Københavns Universitet & Liv Egholm, Copenhagen Business School

Dette forskningsprojekt er et centralt led i et større forsknings- og formidlingsarbejde om en historisk, sociologisk og politisk teoretisk afdækning af civilsamfundets rolle i udviklingen af den danske velfærdsstat herunder dets mulige fremtidige rolle. Projektet skal finansieres gennem et konsortium, hvor formidlingsdelen forventes støttet af Kulturministeriet med 1.5 mill. Forskningsdelen skal finansieres af Københavns Universitet, CBS´s Center for Civilsamfundsstudier (CfC) og Carlsbergfondet. Projektet analyserer det danske civilsamfund historisk, sociologisk og politisk, herunder hvilken rolle filantropien og frivilligheden har spillet i forhold til velfærdsstatens traditionelle opgaver og i hvilken udstrækning civilsamfundet har bidraget til at sikre sammenhængskraft i samfundet samt til fastholdelse og udvikling af særlige demokratiske traditioner og organisationsformer. Projektet skal bidrage til at kvalificere en række aktuelle politiske og forskningsmæssige diskussioner om, hvilke roller og opgaver civilsamfundet fremover skal varetage i lyset af velfærdsstatens finansieringskrise, stigende demokratisk underskud, udfordringer fra et individualiseret samfund samt presset fra globaliseringen.

Stand der Forschung

Civilsamfundet overses ofte i mange historiske værker om den moderne stats og samfunds udvikling og spiller en særdeles marginal rolle, når den ’store’ historie om Danmarks og velfærdsstatens udvikling beskrives. Studier om demokratiets udvikling, konsolidering og forandringer underbetoner også civilsamfundets særlige rolle som supplement til det liberale demokrati. Når civilsamfundet endelig behandles, fremstår det ofte idealiseret: Den danske befolkning mobiliserede sig ’fra neden’, dannede frivillige foreninger og skabte det moderne demokrati og det moderne Danmark. Der findes dog en række nordiske samfundsforskere med civilsamfundet som forskningsfelt, der er interesserede i 1) empirisk kortlægning af frivillige foreninger og deres karakteristika, samt hvilken rolle de spiller i vort samfund og 2) civilsamfundets rolle som en tillidsskabende faktor og dannelse af medborgerskab, der giver Danmark og de øvrige nordiske lande høj social kapital. Udgangspunktet for disse studier er, at civilsamfundet allerede forud for den historiske og sociologiske analyse placeres mellem stat og marked. Civilsamfundet ses som en sfære styret af frivillighed og filantropi, der i udgangspunktet ikke er underlagt statens magt eller markedets betingelser, men baseret på et personbåret værdimæssigt fællesskab, der fastslår, at samfund og civilsamfund udvikles historisk forud for den moderne stat. Civilsamfundet betragtes derved i dag af mange som et uforløst gode, der med nogle normforskydninger ville kunne blomstre yderligere og blive det instrument, der kan redde velfærdsstaten og måske endda det globale samfund.

Projektets teser og problemstillinger

I forhold til den eksisterende forskning tager projektet civilsamfundet som omdrejningspunkt for en analyse af udviklingen af den danske stat og samfund for at belyse civilsamfundets betydning for denne udvikling. Endvidere stiller vi en række spørgsmål til de antagelser og konklusioner, som karakteriserer den ovennævnte forskning. Således opererer eksempelvis store dele af civilsamfunds-forskningen med en fast definition af civilsamfund (ofte defineret som en sfære uden for stat og marked), som benyttes i analysen af civilsamfundets udvikling og karakter uafhængigt af den historiske og geografiske kontekst. I modsætning hertil ser vi civilsamfundet som et politisk omstridt begreb, der over tid ændrer betydning og tillægges forskellige egenskaber og roller. Derfor analyserer vi begrebets udvikling og brug i en dansk kontekst samt undersøger, hvordan civilsamfundet antager forskellige former og ændrer karakter over tid. Dette følger af de skiftende magtforhold, der påvirker debatten om civilsamfundet, og som dermed skaber bestemte forståelser af civilsamfundet i perioden 1849-2014. Denne tilgang viser bl.a., at civilsamfundets placering mellem stat og marked er en relativ ny forståelse. Eksempelvis eksisterede civilsamfundet ikke i 1600-tallets politiske teori. Senere blev civilsamfundet placeret sammen med markedet eller det blev betragtet som en del af markedet. Hos andre tænkere ses civilsamfundet som formidlingsleddet mellem stat og borger. Denne tilgang muliggør en indsigt i de konkurrerende forståelser af civilsamfundsbegrebet, der eksisterer i dag. Herved kan vi afdække, hvordan disse forståelser sætter bestemte rammer for, hvilke mulige roller civilsamfundet kan spille i fremtidens samfund. I forlængelse heraf og ligeledes i kontrast til den eksisterende forskning tager projektet udgangspunkt i følgende øvrige teser: 1) Staten tilvejebringer forudsætningerne for civilsamfundet. 2) Civilsamfundet kan bidrage både til sammenhængskraft og disintegration af samfundet. 3) Frivillighed og filantropi er centrale fænomener men må forstås i den særlige kontekst, hvor de praktiseres. 4) Civilsamfundsforeninger er potentielt centrale formidlings- og kommunikationsled mellem stat og befolkning. 5) Civilsamfundsorganisering kan potentielt øge effektiviteten og transparensen i små- og mellemstore virksomheder.

Teserne danner baggrund for syv delprojekter:

1. Civilsamfund og associativt demokrati. Her analyseres civilsamfundsorganisationers og foreningers betydning for demokratisk læring, demokratisk praksis og demokratiske kultur i perioden 1820-2014 med henblik på en diskussion af muligheden for en revitalisering af civilsamfundets demokratiske potentiale i Danmark.

2. Civilsamfund og filantropi
. Projektet undersøger hvorledes filantropiske begreber etablerer forskellige logikker og konstellationer mellem stat, marked og civilsamfund i perioden 1849-2014, gennem en undersøgelse af begreber fra både den politiske og civilsamfundets sfære, som udtryk for netværk, hvori forskelligartet viden, formål og resultater bliver bundet sammen og har konsekvens for forståelsen af samtidens civilsamfund.

3. Civilsamfund og frivillighed. Projektet vil med udgangspunkt i en case-baseret undersøgelse kortlægge frivillighedens omfang i perioden 1979-2014 og fokusere på praktiseringen af frivillighedsbegrebet i det danske civilsamfund for at undersøge, hvorledes logikkerne bag frivilligheden og de frivilliges deltagelse udfordres.

4. Det danske civilsamfund i et komparativt perspektiv. Den historiske udvikling i det danske civilsamfund sammenlignes med udviklingen i Norge og Sverige med særligt henblik på socialhistoriske og politisk-legale forhold. Formålet er at undersøge de særlige karakteristika ved det danske civilsamfund.

5. Det "gode" og det "onde" civilsamfund. Civilsamfundet er et anfægtede koncept og, hvad der udgør "god" eller "dårlige" civilsamfundet finder konstant sted - og rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er, det som; støtter staten, eller det,  der kritiserer det? Gennem forskellige historiske nedslag fra 1970'erne og frem vil projektet undersøge, hvilke typer af CS-aktivitet henholdsvis styrker og svækker den sociale kapital, og hvordan en styrkelse af CS paradoksalt nok kan resultere i en svækkelse af den sociale kapital og dermed også den sociale samhørighed.

6. Civil samfundet og social tillid/Det globale civilsamfund. Projektet om social tillid vil studere hvordan social tillid kan være et magtfuldt instrument, der understøtter en bestemt form for governance, som ikke nødvendigvis er særlig demokratisk. Dette projekt vil rejse flg. spørgsmål; Kan man argumentere for at et stærkt civilsamfund vil generere tillid? Hvor meget af denne tillid er I stedet et hegemonisk projekt?

7. Civilsamfund og organisatoriske former. Projektet vil studere er civilsamfundets forskellige organisatoriske former og rejse spørgsmålet om; Hvilke former for organisation har domineret udviklingen af det danske civilsamfund? Hvilken rolle spiller den organisatoriske form for udviklingen af social sammenhængskraft og social tillid? Hvilke former for organisatoriske former finder vi i dag? Er der særlige civilsamfunds områder, der udvikler organisatorisk innovation? Udvikles der nye demokratiske praksisser I de nye/gamle organisationsformer? Disse og mange flere spørgsmål kan rejses i forhold til civilsamfunds organisatoriske former.


Disse projekter bidrager hver især til at belyse, hvorledes relationen mellem den moderne danske stat og civilsamfundet har etableret og formet civilsamfundets udvikling og aktualitet med vægt på perioden fra grundlovens indførsel i 1849 frem til 2014. Denne afdækning er forudsætningen for at forstå civilsamfundet i dag samt dets mulige rolle i fremtiden. Forskningslederne (Lars Bo Kaspersen & Liv Egholm Feldt) er ansvarlige for opsamlingen af delprojekterne og etableringen af synergien mellem de forskellige dele, for derigennem afslutningsvis at sammenfatte analyserne af det danske civilsamfunds udviklings- og forandringsprocesser samt aktuelle status (1-2 bind).

 

Nyheder

04-09-2018
Endnu en spændende sommer for CISTAS projektet!
 
 

CISTAS projektet har deltaget i flere forskellige konferencer over sommeren, herunder ISA, LSA, CSSI, PROS, EGOS og SASA.
22-08-2018
Cistas får tilknyttet et Marie Skodlowska-Curie Post-Doctoral Fellowship september 2018.
 
 


01-08-2018
Ph.D projekt: Selvorganiserede netværk og fællesskaber, demokratisk styring og sociale medier.
 
 

Copenhagen Business School åbner op for ansøgninger til Ph.d. projekt, som en del af CISTAS forskningsprojekt. Ansøgningsfrist 1.10.2018
29-11-2017
Succesfuldt Ph.D. forsvar
 
 

Tillykke til CISTAS forsker Anders Sevelsted!
23-08-2017
Seminar ved Australian National University (ANU)
 
 

CISTAS-forsker, Maj Grasten, inviteret til at holde et seminar ved ANU på baggrund af hendes forskning i det globale civilsamfund og folkeretten